Language Navigation

De 4 Elementer

Elementerne Ild, Vand, Jord og Luft er essentielle ifm. alt fysisk liv, men det er mindst lige så vigtigt for dig at have disse fire elementer integreret i din bevidsthed og personlighed.

Når du får alle fire elementer integreret i din bevidsthed, skaber det helhed og balance omkring din personlige udstråling og ifm. dit samvær og samarbejde med andre mennesker både privat og på jobbet.

Indsigt i elementernes forskelligheder vil desuden hjælpe dig til bedre at forstå dine omgivelser, hvilket påvirker din måde at kommunikere på med mulighed for at opnå langt bedre resultater i din omgang med andre mennesker.

Persontypemodellen four element profile® er baseret på de fire elementer Ild, Vand, Jord og Luft, som er repræsenteret hos alle mennesker i forskellige balance- og styrkeforhold.

Ild repræsenterer din personlige drivkraft og indre ild.

Vand repræsenterer dit personlige flow samt din evne til at balancere i alle forhold.

Jord repræsenterer dit personlige udtryk og dine fysiske rammer i hverdagen og livet.

Luft repræsenterer dine forskellige former for indsigt lige fra almindelig sund fornuft til konkret viden på forskellige planer, din menneskekundskab, inspiration og kreativitet samt dine visioner.

Elementkombinationerne udmønter sig i 15 personprofiler, der alle er beskrevet i Carsten & Anni Sennov's bog Bliv bevidst leder i dit eget liv tillige med et bud på, hvilke erhvervsrelaterede roller de enkelte personprofiler egner sig bedst til.

På vores kurser og workshops hjælper vi dig til at få indsigt i de fire elementer, og vi rådgiver dig om, hvordan du selv kan integrere elementerne i din personlighed og i din hverdag.

Læs om de fire elementer under menupunkterne til venstre.